Search form

Share +

Så er der fuld skrue

Med et brag af en åbningsceremoni blev Arctic Winter Games 2016 skudt i gang søndag aften. Trommesang og rap (på samme tid), rock og korsang, maskedans, polka og halsbrækkende hiphop.

Der var i sandhed noget for enhver smag ved det storslåede show i sportshallen Inussivik, der blev overværet af næsten 1000 tilskuere  og et ukendt antal seere hos KNR, der transmitterede på både direkte tv og via internettet.

- Fantastisk, virkelig fantastisk. Det er det bedste show, jeg nogensinde har set, lød det fra en synligt begejstret journalist fra Alaska.

Blandt publikum var også Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik, der tydeligvis også var imponeret – og i øvrigt høstede aftenens måske største bifald, da han trådte ind i hallen og vinkede til de mange tilskuere.

Selv om der fortsat manglede nogle af deltagerne, der var forsinket i ankomst på grund af weekendens dårlige vejr, så mødte delegationerne talstærkt op ved Katuaq og gik i procession til Inussivik, hvor publikum taktfast klappede dem ind på gulvet foran scenen. Her overværede, at den berømte flamme blev tændt og sendt med snescooter ned gennem byen til pladsen foran Katuaq, hvor den skal brænde gennem hele den kommende uge.

Join. Feel. Jump!