Search form

Share +

Inuusuit Kivitsisussat

I forbindelse med afholdelsen af AWG2016 er Royal Greenland med til at give unge i alderen 18-24 år en helt speciel mulighed.
 
Formålet er at lave et AWG2016 pilotprogram, som skal udklække Inuusuit Kivitsisussat. Det skal være et forløb der handler om ledelse, service, frivilligt arbejde, erhverv, engelsk og arktisk kultur. Målet er at give de unge redskaber til deres videre studier- og arbejdslivet og til at arbejde frivilligt.
 
Inuusuit Kivitsisussat bliver virkeliggjort med et sponsorat og støtte fra Royal Greenland:
-     Gennem vores sponsoraftale med AWG2016 har vi set en mulighed for at støtte ungdommen. Med et sponsorat til dette specielle ungdomsambassadørprogram vil vi være med til at støtte kompetenceløft for unge fra forskellige steder i landet. Det frivillige arbejde og det specielle forløb vil de helt sikkert have gavn af for eftertiden, udtaler Malik Hegelund Olsen, Sales Manager, Royal Greenland.
 
AWG2016 er blevet inspireret af Northwest Territories (NWT) ungdomsambassadørprogram. Programmet har haft positive resultater og skabt unge rollemodeller for andre unge i de mindre samfund i NWT.
 
Det er planen, at 30 unge skal deltage i programmet. 20 fra Nuuk og 10 fra andre steder i Grønland end Nuuk. Deltagerne skal kunne være i Nuuk og være med i Inuusuit Kivitsisussat i perioden 29. februar – 12. marts 2016, så de kan at deltage i et kursusforløb og frivilligt arbejde under AWG2016.
 
Ansøgningsfristen for de unge er den 16. november 2015.
 
For yderligere oplysninger kontakt:
-        Arnakkuluk Jo Kleist, AWG2016, arnakkuluk@awg2016.gl, 38 20 17.
-        Malik Hegelund Olsen, Royal Greenland, malo@royalgreenland.com 36 13 02.