Search form

Share +

Vejret udskyder fortsat indflyvning til Nuuk

Det skal ikke være let. Air Greenland har meddelt, at de ikke kan iværksætte den store indflyvning af atleter her til eftermiddag. Årsagen er den fortsatte kraftige vind og ringe sigtbarhed. Også flyene fra Nunavik er udsat på grund af vejret.
 
- Vi er nu i fuld gang med at iværksætte plan C” siger Maliina Abelsen, General Manager for AWG2016. 
 
- Vi har en flok engagerede og hårdt arbejdende frivillige i Kangerlussuaq, der knokler for at få enderne til at mødes dér. Det vi hører er, at humøret er højt. Men selvfølgelig ville vi helst have haft alle frem som planlagt til åbningsceremonien”, siger Maliina Abelsen.
 
- I går sagde vejrprognoserne, at vinden og sneen ville aftage over middag. Vinden aftager som planlagt, men der er desværre store mængder sne på den anden side af fronten. Det betyder, at sigtbarheden er for ringe til flightbrigde kan opstartes, og derfor udskyldes trafikprogrammet med 8 timer, udtaler Niels Chemnitz Frederiksen, chef for Flight Operations i Air Greenland.
 
Åbningsceremoniens afholdes i morgen søndag kl. 20 i Inussivik, som tidligere annonceret.
 
- Vi fastholder tidspunktet for åbningsceremonien. Selvfølgelig ville vi helst have alle i hus, men det lader sig ikke gøre. For en uge siden manglede vi sne. Nu kommer sneen ubelejligt, men det er jo bare sådan det er. 
 
Vi kommer til at sætte alle sejl til i forbindelse med afslutningsceremonien, så alle deltagere får en stor oplevelse med hjem. Men vi må også i gang med programmet nu.” fortsætter Maliina Abelsen.
 
- Jeg kan kun udtrykke min store taknemmelighed overfor vores mange frivillige på alle lokaliteter og til vores gode samarbejdspartnere i Air Greenland og Arktisk Kommando og befolkningen i Kangerlussuaq. De gør et kæmpe arbejde under vanskelige vilkår – og vi skal nok få et brag af et AWG2016”
 
Fakta
 
Efter den reviderede plan udmeldt i går, skulle flightbridge starte med første fly fra Kangerlussuaq kl. 14.00 med ankomst til Nuuk kl. 14.55. Det er nu udskudt 8 timer, så første fly nu lander i Nuuk lørdag ca. kl. 23.00. Der flyves derefter natten igennem og hele søndag indtil kl. 19.30, hvor sidste fly planmæssige skal ankomme. Uden ishockeyspillerne tæller flightbridge omkring 31 flyvninger.