Search form

Share +

Bæredygtig erhvervsudvikling – AWG2016 som case

AWG2016s General Manager Maliina Abelsen var en af hovedtalerne ved en polarforskningskonference afholdt af Aalborg Universitet den 3. og 4. december 2015.
 
Oplægget fra Maliina Abelsen handlede om hvordan et projekt som AWG2016 er med til at støtte en erhvervsudvikling ved at skabe konkrete praktiske erfaringer med store logistiske opgaver og ikke mindst uformel læring for en stor gruppe af lokalbefolkningen og virksomheder.
 
- AWG2016 er en unik mulighed for at brande Grønland og styrke civilsamfundet, derfor er det også en oplagt og konkret case vi kan lære meget af til andre store projekter og initiativer, udtaler Maliina Abelsen.
 
- Ud over denne konference har vi et samarbejde med Aalborg Universitet omkring evaluering af AWG2016. Det er rigtig vigtigt at se på hvad et stort projekt som dette egentlig skaber og derfor er vi meget glade for at Aalborg Universitet ønsker at undersøge dette. Aalborg Universitet vil i samarbejde med University of Queensland blandt andet se på projektet ud fra et kompetenceopbygningsperspektiv, brandingperspektiv, sponsorperspektiv og deltagerperspektiv. slutter Maliina Abelsen af.
 
Ud over oplægget var der også en efterfølgende workshop om AWG2016.
 
Der var omkring 100 deltagere ved konferencen fra Grønland og Danmark.
 
Mere info om konferencen kan læses her:
http://www.cgs.aau.dk/forskning/konferencer/PFK2015